Profil

Nordic Innovators er en uafhængig konsulentvirksomhed specialiseret i nationale og europæiske støtteprogrammer. Vi hjælper virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige institutioner med finansiering til forsknings-, udviklings-, innovations- og markedsmodningsprojekter.

Vi tilbyder en bred vifte af tjenester, fra idégenerering til succesfuld projektimplementering. Igennem processen støtter vi aktivt vores kunder med idéudvikling, matchning af projekt til det rigtige støtteprogram, udvikling af projektkoncept og sammensætning af et stærkt partnerskab med tværfaglige kompetencer på tværs af virksomheder og offentlige institutioner. Vi hjælper med at bringe den gode projektidé tættere på markedet via højkvalitets støtteansøgninger.

De tre stiftende partnere har mere end 30 års erfaring indenfor Innovation Management og har bistået en stor gruppe europæiske virksomheder og offentlige institutioner med at tilvejebringe nationale og europæiske tilskud til innovationsprojekter. Vi er en virksomhed i kraftig vækst og har etableret kontorer i København, Aarhus, Lyon og Malaga. Vores kompetencer består af højt kvalificerede medarbejdere, der har flair for detaljer med en stærk kombination af fagligkompetence, forretningsforståelse og kommunikationsfærdigheder. Vores motivation er at fremme forskning og innovation og vores medarbejdere er dedikeret til at sikre succes for vores kunder.

Vi har en international profil og et stærkt netværk af strategiske samarbejdspartnere på tværs af Europa, der tæller ledende forskningsinstitutioner, virksomheder, venturekapital og IP rådgivning. Dette giver os en unik mulighed for at servicere internationale kunder og gør os i stand til at sammensætte stærke interdisciplinære partnerskaber der er afgørende for succesfulde tilskudsansøgninger.

Kontakt os gerne og få en uforpligtende snak omkring dine projektidéer og støttemuligheder.